England - lørdag den 04. juli 2009
Fra Keswick til Borrowdale
Dagens distance: 11,9 km. + en sejltur på 6,7 km (men det tæller ligesom ikke, vel?)
Dagens samlede stigning: 170 m.
Vi var atter mærket af et vindue, der kun kunne åbnes ca. 10 cm. Der var ikke meget vind, så det blev en lummer nat. Ud på natten lukkede jeg døren op ud til gangen, så vi kunne få bare lidt luft. Det hjalp.
Vi var friske (trods alt) og klar til dagens kamp. Endnu engang viste vandrehjemmene sig fra sin bedre side. Morgenmaden var fin fin. En velordnet buffet med alt, hvad vi tidligere har set af morgenmadsprodukter. Vi tog godt for os af retterne og forlod mætte hostellet.
Vi gik ned til færgen, der skulle sejle os rundt på søen Derwentwater. Vi havde planlagt, at vi kunne tage med en båd kl. 10. Den ville sejle os rundt om søen, så vi kunne blive sat af ved sidste anløbsbro, inden den returnerede til Keswick. Så skulle dagens tur starte derfra.
Vi mente, at vi var i god tid, da vi kom til billetkontoret. Men da billetmanden hørte, at vi ville til Hayes End, skyndte han at sende os ned til en båd, der var klar til afgang. Han råbte ud til båden, at der kom 3 passagerer mere. Vi løb ud til båden men jeg anede, at der var noget galt. Så da vi nåede ud til båden, fandt vi ud af, at den båd, som afgik først, sejlede direkte til Hayes End. Den ville vi ikke med, for så fik vi ikke meget sejltur ud af det.
Den rigtige båd lå på den anden side af kajen.
Selve sejlturen var ikke noget særligt. Derwentwater er en lang og forholdsvis lige sø med nogle mindre øer i. Vejret var heller ikke helt med. Overskyet med grå skyer, der antydede, at vi måske ville få regn.
Efter ca. 40 minutters sejlads, blev vi sat af ved Hayes End. Her gik vi op gennem skoven og langs søens sydside (langs med bjerget Cat Bells). Vi gik et stykke vej op over søen og havde en fin udsigt ud over søen og Keswick (hvis vi da vendte os om).
I byen Grange gjorde vi et stop, for at spise en is og drikke en Cola. I Grange sælges ikke øl, hvilket Jan og Jørn tidligere havde erfaret. Så gik turen videre op over passet High Crag, hvor vi spiste frokost, som vi havde købt i Keswick.
Regnen meldte sin ankomst i form af en byge, da vi havde spist. Så nåede mit regntøj også at gøre nytte på turen.
Da regnen stoppede, listede vi ned i dalen mod Rosthwaite. Det gik kraftigt nedad over græsengene og jeg var ikke helt sikker på, om der var glat, så vi skulle gå forsigtigt.
Snart stod vi i Rosthwaite ved The Riverside Bar – og genkendelsens glæde. Vi nød et par pints god øl, mens søstrene Williams dystede om årets wimbledon.
En lokal fyr, der i øvrigt var gift med en dansk pige, viste os en genvej til vores hostel i Borrowdale. Efter et bad og en øl, var vi klar til aftensmaden, der var helt upåklagelig: fish & chips. Ja, man skal ikke tage til Lake District, for at finde den store variation i maden…
Inden vi havde set os om, havde vi delt 3 flasker vin. Vi begyndte at overveje at tørne ind, så vi kunne blive klar til næste dag, da der dukkede en ældre englænder op med en flaske vin, som han og hans kone havde svært ved at drikke alene. Vi havde godt bemærket, at konen sad og sov ved et andet bord. Så gik der et par timer sammen med dem, inden vi endelig kom i seng.
